I dag var det blevet den sidste arbejdsdag inden jeg igen tager retur til København. Jeg var så heldig at direktøren skulle holde et møde med bestyrelsesformanden, og ikke så snart var direktøren ude af døren før jeg fór afsted for at holde lidt fri. Uden mad og drikke som man siger og dagens første gerning blev at spise en Iluliaq-burger med Thomas Brasholt, der netop havde afsluttet en tur for Grønlands Rejsebureau.
Efter burgeren var vi blevet sultne på lidt kultur og begav os ned til byens kunstmuseum. Her er det endnu en gammel GRB-kending der styrer det hele - selveste Ole Gamst er blevet kunstmuseumskustode og altmuligmand - og man må sige at der er kommet styr på tingene. Det er ligesom museet lige et blevet en lille tand mere interessant og især den lille udstilling på første sal var god at få set. Her udstillede Lisa Kreutzmann - en ung lovende grønlandsk kunster der især gjorde sig i litografier. Det var både rart at få set lidt på pæne farver der ikke kom fra en computerskærm og endnu rarere at få en snak med Ole.

Efter besøget skulle jeg på jagt. Denne gang var det ikke sæler eller is der skulle jages, men en gave. Mor-Bente havde nemlig igen i år valgt at holde sin fødselsdagsfest i byen. Der var flere muligheder i spil, men der endte med at blive satset på et sikkert kort ved indkøb af gave i Penalhuset - byens boghandler. Om aftenen var der gilde med spisning på Marmatut. Stort tak for mad til Mor-Bente.
Inden det gik retur til huset var jeg lige omkring Ulf. Ulf er også blevet husejer, men der er ingen tvivl om at der er et stort projekt der skal klares for hans nye hus bliver et rigtigt drømmehjem - men han er bestemt godt på vej den gode nordprøjser.
Vel tilbage gik der både lidt småpakkeri og ren Jørgen Klevin i det hele. I morgen kommer solen nemlig op og bliver snart herefter indhentet på himmelen af selveste lillebror månen. Den slags møder på himmelen skal naturligvis opserveres med alt sikkerhedsudstyr på plads og den slags skal både klippes, klistres og limes for at blive helt godt, så det brugte vi så tiden på mens natten langsomt faldt på med sit tusmørkelys.
