Vejret var som altid skønt og i dag (altså i går) med den bonus at der stort set ikke rørte sig en vind. Med andre ord var havet perfekt til en rask lille sæljagt. Dette skulle naturligvis udnyttes og jollen blev behørigt udstyret med gufferas, varmt tøj og rifler.
Først gik turen inden om Rodebay hvor Det Røde Palæ havde gæster og de skulle naturligvis besøges og beværtes med en kop kaffe inden fangerne skulle videre efter byttet. I Rodebay har nogle andre fangere været på spil. Desværre var deres bytte knapt så jagtværdigt som sæler - der var nemlig blevet skudt en pukkelhval og de er fredede. Hvalen skulle efter sigende have været gået i et net og skudene var derfor ren omsorg. Den forklaring lader vi stå for sig selv, men mon ikke der var glæde på kommunens institutioner som har fået det konfiskerede kød.
Når hvaler pruster
Vel tilbage på havet fik vi snart de puklende hvaler at se i lidt mere live. To sultne pukkelhvaler var fuld gang med at æde og skulle ind i mellem have en hapser luft, hvilket de gjorde ikke så langt fra båden. Men det var jo med til at forsinke os yderligere i vores vigtige sæljagt.
Men der er sæler, hvaler og solskin
Sådan sang TV2 engang og det passede da i hvert fald under aftenens sæljagt. Udover de mange forstyrrende hvaler og en sol der kun langsom kunne finde ud af at gemme sig bare Nussuaqhalvøens fjelde, var der også masser af sæler. Faktisk så mange at det kunne være svært at følge med i hvilken en af bæsterne vi egentligt var i gang med at jage. Selvom vi fik et par gode jagter blev det uden resultat, men som den i båden der ikke har sultne hunde var det ikke det store problem - selvom det nu kunne have været sjovt at få lidt frisk sælkød med hjem til Hede.
Til sidst var det slut. Solen havde gemt sig, temperaturen faldt og sælerne svømmet til andre jagtmarker. Men solnedgang over havet er nu ikke så skidt endda…
