Det var en dejlig søndag. Ikke nok med at søndag er en hviledag og en sådan skal holdes i hu - det var også pragtfuldt vejr med solskin fra en skyfri himmel. Selvom det blev lidt sent inden jeg kom af sengen og vi lige skulle bruge resten af formiddagen på at tjekke vigtige oplysninger om eventuelle pandemiske vira så det ud til at blive en dag der kunne blive godt spenderet i en speedbåd i Diskobugten.
Planen var med andre ord en god gedign sejltur. Det viste sig at blive en sejltur der kunne minde lidt om den herlige køretur som Petersen og Poulsen og Pallesen og Piil får i den kendte børnesang, for båden havde intet skrog og heller ingen køl. Faktisk bestod båden af to hunde og et par gode vandresko, for der var lidt rigeligt med vind til at landkrabbe som undertegnede ville få glæde af det og vi gik i stedet en lille vandretur i højlandet ved Store Akinnaq og fik bevæget os helt op i en landskab hvor vi ingen af os havde vandret før.
Med os havde vi to dejlige hunde - vennen Kammak der som altid var frisk på en vandretur og den lidt mere pivede Bobby opkaldt efter Oksen ude fra Hammel. De to hunde skulle ingengang slæbe, men kunne så forsøge at optræde som fotomodeller.
Mens vi havde nydt vores fridag med vandring havde den effektive naturvejleder arbejdet hårdt på at plante træer. Der var tale om intet mindre end en ren skovrejsning der havde fundet sted med en anelse hjælp fra tapetklister og en smule papir i lange baner.
Man bliver en anelse træt af sådan en vandretur og så er det jo godt med en hængekøje på varandaen. Her kan man så som blogforfatter ligge og lade lidt op til dagens strabadser med at skrive blog.
