Lørdag var en rigtig arbejdsdag, hvor kun udsigten når man kigger bort fra windows og ud af vinduet gjorde en opmærksom på at man var lidt længere mod nord end Vesterbro.
Midt på dagen blev arbejdet dog lige indstillet en halv time for at se slutningen på Carlos’ tidskørsel. Vi var ganske enige om at han naturligvis er både bloddopet og på stoffer. Det var også omkring dette tidspunkt at jeg pludselig fik en sms fra Trine som jeg havde som medleder sidste år. Hun er nu blevet næsten rigtig turleder (hun var på hoteltur og det tæller ikke helt) og var stadig i byen med sin hoteltursgruppe og skulle først søndag videre sydpå med skib til Nuuk. Vi blev hurtigt enige om at hun lige kunne komme forbi til frokost, hvilket var ganske hyggeligt - ikke mindst fordi hun sørgede for to vigtige ingredienser til denne, nemlig brød og mayonaisse.
Ellers blev dagen foran skærmen kun afbrudt af hundefodringen. De nu omkring 30 hunde i Icecap Kennel kræver en del foder, så vi måtte lige hjælpe med at hente lidt i butikken. Til gengæld kunne vi så nyde årets mange hvalpe. Også en herlig omgang sælspæk der hang til tørre på stativerne ved den dejlige kennel kunne man kigge på.
Sidst på aftenen var det dog på tide at blive luftet ordenligt og vi tog derfor en lille midnatstur til Telefjeldet. Her kunne vi så se solen gå ned og være helt væk (men bare rolig den var tilbage inden vi nåede hjem). Det ærgeligt ved at have sol stort set hele døgnet er så udeblivelsen af Aurora Borealis, men det er der jo heller ingen magi ved længere efter det er lykkedes forskerne også at bryde den gåde…
Til gengæld var jeg så helt tilpasset til tidsforskellen her til morgen, da jeg vågnede i stilheden og så mig omkring. Efter et hurtigt kig på mit ur måtte jeg konstatere at det snart var på tide at få indstillet det til grønlandsk tid (som er fire timer efter dansk) - uret vidste 10.15 og så måtte klokken jo være kvart over seks. Først efter jeg havde vent mig om på den anden side kom jeg i tanke om at det med at stille uret havde jeg da allerede gjort, så jeg måtte hellere stå op…