Denne blog oprettede jeg fordi jeg gerne ville undgå at fylde folk og fæs indbakker med mail fyldt med alt for mange billeder. Nu kan jeg i stedet sende dem et link og så kan de ellers efter eget ønske og båndbredde vælge hvor meget de vil læse og se. Så langt så godt.
Grunden til at jeg frygtede at fylde indbakkerne med adskillige megabytes med billeder var at jeg (igen) var taget til Grønland og derfor gerne ville vise billeder. Nu er jeg igen taget hjem.
Det betyder faktisk noget
Det betyder nemlig at jeg så ikke opdaterer siderne her med nye grønlandsoplevelser - simpelthen fordi jeg i Danmark. Det betyder også at det kan virke som om siderne er stendøde. Det er de ikke. Dels kan det være jeg lige pludselig finder på et eller andet tåbeligt der bare må med og dels ved jeg allerede med sikkerhed at jeg igen til sommer tager til Ilulissat for at arbejde ferien af som guide.
Husk også at du kan læse alle de gamle indlæg ved at klikke på datoen i kalenderen i menuen.